Registrering

Hos Trygt Miljø foretager vi løbende registrering af vold, trusler og seksuelle krænkelser.


Det benytter vi som et vigtigt internt arbejdsredskab til at øge vores faglige indsats og forbedre kvaliteten af vores pædagogiske arbejde med borgerne.


Detaljeret registrering er vores sikkerhed for vores medarbejdere, hvis de bliver udsat for vold, trusler eller seksuelle krænkelser. Dermed kan vi tage hånd om den berørte medarbejder i den akutte situation - eller hvis medarbejderen på et senere tidspunkt skulle oplever reaktioner.


Desuden giver denne registrering indblik i og øget opmærksomhed på forhold og adfærdsmønstre, der kan udløse uhensigtsmæssig reaktion fra en borger. Ved gentagne episoder kan vi benytte vores registreringer til af afdække fx mønstre, tidspunkter, situationer, samtale eller lignede som væsentlige parametre for borgerens adfærd.


Det giver os mulighed for at øge kvaliteten af vores pædagogiske arbejde ved at tilpasse og ændre vores strategi i det løbende samarbejde med borgeren. Med registrering indkredser vi vores viden og skærper vores fokus på forhold, der både kan og skal gøres noget ved.


Registrering skaber synlighed og er et klart signal om, at vi skal tage episoder alvorligt og ikke acceptere, at der ikke kan gøres noget. Der kan nemlig altid gøres noget!