Low Arousal

Skarpe på hvad arousal betyder og gør for borgeren

Medarbejderne er blevet præsenteret for forskellige modeller der kan benyttes i forbindelse med tilgangen low arousal. modellerne er blandt andet. 


Tolerancevinduet

Denne ser på aktiveringsniveauet, og hvor denne er optimal for fx læring, koncentration og selvkontrol. Derudover kommer den også med eksempler, hvad der sker når amygdala i hjernens limbiske system slår til. 

  • En hypoaktivering, hvor borgeren er i frys modus, der viser sig med vanskeligheder ved at være tilstede mentalt, oplever tristhed, fjernhed og tomhed, borgeren kan være i dagdrømmeri, følelsesmæssig "flad", og opleve håbløshed. Permanent lav arousal giver som regel store vanskeligheder. Hypo-arousal giver udtryk ved langsommelighed, initiativsvækkelse, falden hen og besvær med at vågne.


  • En hyperaktivering, hvor borgeren er kamp og flugt modus, der viser sig som angst, aggression, udadreagerende, impulsivitet, uro. Borgeren kan have vanskeligheder med at sove, være rastløs og eksplosiv. Der kan også vise sig undgåelsesadfærd, hurtige og overdrevne følelsesskift. Permanent for høj arousal hindrer en person i at koncentrere sig og fungere i dagligdagen. Indtrykkene vil foregå i så højt et tempo, at det kognitive system ikke kan håndtere dem. Borgeren kan ikke nå at bearbejde og sortere i indtrykkene og forholde dem til tidligere erfaringer.


Affektudbrudsmodellen 

Indblik i hvordan man som professionel kan se hvor borgeren befinder sig i sit affektudbrud, og hvor det er muligt at sætte ind med enten forebyggende eller deeskalerende indsatser. Denne model viser også hvornår borgeren er i en situation hvor borgeren ikke har kontrol over sig selv og sine handlinger, og hvor pædagogiske indsatser ikke har en effekt eller i værste fald vil have eskalerende effekt i konflikten. 


Regulering af arousalniveau

Medarbejderne har lært omkring, hvordan man henholdsvis kan dæmpe eller øge borgerens arousalniveau med forskellige metoder, heri sensoriske bearbejdninger med musik, linenære bevægelser, faste berøringer, dufte og kugle dyne, stol eller veste. 


Arousal betyder vågen

Det er her hvor mennesket er modtagelig for stimuli og sansepåvirkninger. Arousalniveauet skaber parathed til at reagerer passende i forhold til stimuli fra omgivelserne. Når man som menneske oplever at være i balance i sit arousalniveau giver det mulighed for at være koncenteret, opmærksom, have selvkontrol og evne til mentalisering. Det er altså vigtig at være i balance for at kunne håndtere dagligdagens udfordringer.


Borgere der kan opføre sig ordentligt, gør det!

Medarbejderne er blevet undervist i de 3 grundlæggende principper for low arousal


1. Ansvarsprincippet

  • Metoden udfordrer de professionelles antagelser om, hvordan udfordrende adfærd håndteres. Der er altid en grundlæggende tanke, at borgeren gør sit bedste. Der arbejdes med kravtilpasning og affektsmitte, hvor det er den profesionelle der har ansvaret. Borgerens udfordrende adfærd ses som en reaktion og kommunikationsform, der fortæller medarbejderne, at det ikke er muligt for borgeren at håndtere den aktuelle situation.
  • Denne grundlæggende tilgang bygger på mentalisering og anerkendelse og har en langt større positiv effekt samtidig med at metoderne styrker relationen, tilliden og borgerens selvværd. 


2. Kontrolprincippet

  • Princippet handler om tilpasning af krav og forventninger til borgerne for at reducere risikoen for konflikt. Borgeren skal have kontrol over sig selv for at kunne samarbejde med andre. Den professionelle skal her hjælpe borgeren til at bevare selvkontrollen, fx ved at stille krav til borgeren, som hun eller han ikke forstår eller kan håndtere. Krav skal tilpasses borgerens funktionsniveau og stilles på en måde, som gør, at borgeren føler sig try, forstår og undgår derved at havne i kaos.
  • Mennekser forsøger på forskelligvis at mestre livet og de forhindringer der må være. det er strategier man tyr til i situationer der er svære. Det er dog ikke altid disse er hensigtsmæssige og kan opleves som provokationer, flugt, manglende samarbejdsvillighed, eller som udadreagerende adfærd. I pædagogisk arbejde er det vigtigt at have opmærksomhed på disse mestringsstrategier, da det ofte er dem, vi som professionelle reagerer på. Dog er det vigtigt at man her reagerer med reflektion, så tilliden i relationen forbliver intakt. 


3. Princippet om affektsmitte

  • Princippet om affektsmitte handler om at mennesker smitter hinanden med følelser og stemninge, derfor kræver arousal og affektsmitte bevidsthed hos den fagprofessionelle. Tanken er at alle mennesker, ‘smitter’ hinanden med følelser. Dette skyldes vores spejlneuroner, der gør at vi spejler hinandens bevægelser og muskelspændinger.
  • Mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er ikke i samme grad i stand til at reflektere over, hvem der oprindeligt havde følelserne. Og det kan ofte betyde, at de i langt højere grad end andre overtager andres følelser.
  • Når personalet i en situation med kaos og konflikter formår at udstråle ro, både med sit kropssprog og i sin verbale kommunikation kan roen påvirke borgeren, så denne opnår at føle mere ro – omvendt kan en professionel medarbejder der udadtil virker stresset, og som selv mister kontrollen, få en situation til at eskalere, idet borgeren overtager den professionenelles følelser og handler herefter.