Kursus i Neuropædagogik 1 & 2 - August og september 2020

Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde

I august og september 2020 har flere af vores medarbejdere været på kursus i den neuropædagogisk tilgang. De er blevet undervist i, hvordan den neuropædagogiske tilgang kan anvendes som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.


De har fået et grundlæggende indblik i og viden om hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration, så vores medarbejder nu er endnu mere skarpe på at observere barnet, den unge eller den voksne. De har nu endnu stærkere kompetencer til at inddrage denne viden og de specefikke observationer i udformningen af det pædagogiske arbejde.


Vores medarbejdere har fokus på den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder, og de har sat skarpt fokus på at reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet, den unge eller den voksne.


Derudover har de også stillet deres fokus på at kunne videregive relevante observationer til jer som samarbejdspartner og kolleger, pårørende og andre professionelle omkring den borger som vi er omkring.


Neuropædagogisk indsats i pædagogisk arbejde

Der er ex blevet undervist i de neuroaffektive kompasser, der omhandler hjernes tre udviklingslag i autonome, limbiske og præfrontale kompasser, og hvordan disse tre udviklingslag hele tiden arbejder sammen, ikke mindst når der er sket en skade eller lignede i hjernes funktioner.


Derudover har der været en del undervisning i de eksekutive funktioner, der har givet et særligt indblik i, hvordan vi som mennesker fx planlægger, tager initiativ samt udviser dømmekraft og selvkontrol i forskellige situationer. Dertil også viden om regulering i emotioner, så borgeren støttes bedst mulig i reguleringen af sine følelser.


Medarbejderne har blandt andet også lært at benytte SMTTE Modellen, hvor de ser på de fem områder i sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. Med denne model sikre vi at få et bredt indblik i borgerens situation.


Dette er blot en mindre del af alt det som vores medarbejdere har været på kursus i i forbindelse med blandt andre Mette Dahl Laursen, underviser VIA University College og Lone Wiegaard, Lektor hos VIA University College har undervist i på de to kurser.