Ring til os:7174 9797

Konflikter og uforudsigelige situationer er en uundgåelig del af hverdagen på plejehjem, bosteder og i psykiatrien. Her arbejder personalet med mennesker, som ofte befinder sig i sårbare livssituationer, præget af sygdom, demens eller psykiske lidelser. Det kan medføre frustrationer, misforståelser og konflikter, som skaber utryghed for både beboere og personale.


Deeskalering er en metode, der hjælper med at forebygge og håndtere disse situationer på en professionel måde. Det handler ikke kun om at undgå konfrontationer, men også om at skabe et trygt og stabilt miljø, hvor alle føler sig set og respekteret. Med afsæt i forskning om konflikthåndtering får du her en grundig introduktion til den faglige metode samt, hvordan du effektivt kan anvende deeskalering i praksis.

Hvad er deeskalering?

Deeskalering dækker over en række teknikker og tilgange, der bruges til at mindske spændinger i situationer, hvor en konflikt er under opsejling eller allerede i gang. Metoden anvendes aktivt i både psykiatrien, ældreplejen og på bosteder, hvor der er behov for at sikre tryghed i mødet med borgere og beboere, som kan reagere stærkt på stress, frustration eller forvirring.


Deeskalering af to centrale faser:

  • Den akutte fase, hvor målet er at reducere spændinger her og nu, sikre trygge rammer og stabilisere situationen.
  • Relationsfasen, hvor der arbejdes videre med at genoprette relationen og sikre, at borger og personale i fællesskab skaber en forståelse af situationen og fremtidige strategier.


Deeskalering er altså ikke kun en akut handling, men en pædagogisk og systematisk tilgang til at håndtere konfliktsituationer og forebygge, at de opstår igen.


Hvorfor er deeskalering vigtigt i pleje- og behandlingsmiljøer?

I miljøer med sårbare borgere – fx mennesker med demens, udviklingshæmning eller psykiatriske diagnoser – kan små uforudsete ændringer skabe stor uro. Når en borger oplever at miste kontrollen eller føler sig truet, kan reaktionen hurtigt udvikle sig til verbal eller fysisk konflikt.


I psykiatrien kan udadreagerende adfærd for eksempel opstå pludseligt hos borgere med psykotiske eller affektive lidelser, og personalet skal derfor være særligt opmærksomme på at nedtrappe situationen med roligt kropssprog og deeskalerende kommunikation.


Det er her, deeskalering er et afgørende redskab.


Ved at arbejde aktivt med deeskalering kan personalet:

  • Forebygge vold og trusler ved tidligt at reagere på uro og frustration.
  • Sikre en mere tryg hverdag for både borgere og medarbejdere ved at skabe et miljø med forudsigelighed og ro.
  • Oprette et professionelt beredskab mod komplekse situationer, der ellers kan føre til magtanvendelse eller skærmning.


Deeskalering understøtter dermed både borgernes trivsel og personalets arbejdsmiljø, fordi det skaber trygge rammer, hvor konflikter reduceres proaktivt.


Centrale principper i deeskalering

En vellykket deeskalering bygger på en række grundprincipper, som bør anvendes i både den akutte fase og relationsfasen.


1. Skab tryghed og sikkerhed i rummet

Det er vigtigt at skabe ro i miljøet ved fx at begrænse antallet af personer i rummet, fjerne tilskuere og sikre tilstrækkelig fysisk plads. Ifølge Berring skal personalet sikre, at ingen føler sig indelukket eller presset fysisk. En afstand på 2 meter anbefales ofte som udgangspunkt for at sikre borgerens personlige rum.


2. Aktiv lytning og anerkendelse

Borgerens følelser skal anerkendes – også selv når adfærden er udfordrende. Aktiv lytning betyder, at du spejler det, borgeren siger, og viser, at du forsøger at forstå deres oplevelse af situationen. Denne tilgang dæmper ofte følelsen af at være "modarbejdet" og kan i sig selv reducere spændinger.


3. Undgå magtkampe og dominans

Deeskalering handler om at minimere magtubalancer og møde borgeren som et menneske med behov. Det kræver, at personalet bevarer roen og undgår at eskalere konflikten gennem konfronterende sprog eller kropssprog. Vær opmærksom på ikke at bruge ordrer eller skarpe påbud, men i stedet tilbyde valg og løsninger.


4. Forudsigelighed skaber ro

Når borgeren er utryg eller oprevet, hjælper det at give klare, korte informationer om, hvad der sker nu, og hvad næste skridt bliver. Struktureret kommunikation, hvor personalet guider borgeren igennem situationen, skaber forudsigelighed og tryghed.

Konkrete teknikker til deeskalering

Der er flere praktiske metoder til deeskalering, som kan anvendes i konkrete situationer:


  • Low arousal-tilgang
    Her arbejder personalet med at dæmpe egne reaktioner og undgå overinvolvering. Metoden handler om at minimere stimuli (fx støj, berøring og øjenkontakt), holde stemmen rolig og kommunikere neutralt. Dette er særligt effektivt i situationer med beboere, der let bliver overstimulerede.
  • Afledning og kontekstskift
    Ved at foreslå fx en ny aktivitet eller flytte situationen til et andet rum kan personalet "bryde" den fastlåste dynamik. Et simpelt spørgsmål som "skal vi gå over og tage en kop kaffe?" kan være nok til at ændre stemningen.
  • Nonverbale signaler
    Kropssproget spiller en stor rolle i deeskalering. Åbne håndflader, en rolig fremtoning og at bevæge sig roligt og forudsigeligt signalerer sikkerhed og stabilitet. Personalet bør undgå pludselige bevægelser og i stedet skabe ro med deres tilstedeværelse.
  • Afstem forventninger i relationsfasen
    Når situationen er faldet til ro, er det vigtigt at afklare, hvad der kan gøres anderledes fremadrettet. Her kan personalet sammen med borgeren finde frem til nye strategier, der sikrer, at lignende situationer fremover håndteres med større tryghed.

Hvad kræver det at mestre deeskalering?

Deeskalering er ikke noget, der læres fra den ene dag til den anden. Det kræver systematisk træning, refleksion og støtte fra både ledelse og kolleger.


Kompetencer hos personalet:

  • Evne til at kontrollere egne følelser og undgå at blive “smittet” af borgerens uro.
  • Træning i aktiv lytning og anerkendende kommunikation.
  • Erfaring med at aflæse nonverbale signaler og kropssprog.


For at lykkes med deeskalering i hverdagen skal arbejdspladsen prioritere tryghedsskabende praksis og have de rette organisatoriske rammer til at gøre dette. Det betyder, at ledelsen bør sikre fælles træning og evaluering, så personalet føler sig trygge i metoderne og kan støtte hinanden i pressede situationer.

Deeskalering i forskellige miljøer og målgrupper

Deeskalering kræver tilpasning til den konkrete situation og målgruppen. Her er eksempler på, hvordan metoden kan anvendes i forskellige kontekster:


1. Deeskalering i arbejdet med demente beboere

Demente borgere kan reagere med uro, angst eller aggression, hvis de oplever forvirring eller tab af kontrol. Her er forudsigelighed og low arousal-tilgang afgørende. Personalet bør minimere stimuli, tale langsomt og give beboeren tid til at reagere. Kendte rutiner og genkendelige ansigter kan desuden bidrage til at reducere utryghed.

2. Deeskalering i arbejdet med børn og unge

Børn og unge kan hurtigt føle sig misforstået eller overvældet i pressede situationer. Her er anerkendende kommunikation og aktiv lytning vigtige redskaber. Det kan være gavnligt at bruge korte, konkrete beskeder og tilbyde valgmuligheder for at give barnet en følelse af kontrol. Afledning eller skift af fokus kan også være en effektiv metode.

3. Deeskalering i psykiatrien

I psykiatrien er det ofte borgere med komplekse psykiatriske problemstillinger, der har behov for en særlig sensitiv tilgang. Udadreagerende adfærd opstå pludseligt hos borgere med psykotiske eller affektive lidelser, og personalet skal derfor være særligt opmærksomme på at aflæse nonverbale signaler, undgå at "trigge" utryghed eller aggression ved at nedtrappe situationen med roligt kropssprog og deeskalerende kommunikation.

Deeskalering i psykiatrien kræver ofte ekstra fokus på fysisk afstand, lav stemmeføring og åben kropsholdning.

4. Deeskalering på bosteder

Bosteder for borgere med fx udviklingshæmning eller dobbeltdiagnoser oplever ofte situationer, hvor en borger reagerer med frustration eller verbal konflikt. Her handler deeskalering om at tilpasse tilgangen til den enkelte beboer. Det kan være nødvendigt at arbejde med afledning, humor eller relationsarbejde, alt efter borgerens behov og situationens karakter.

5. Deeskalering i somatiske afdelinger og akutmodtagelser

På somatiske afdelinger eller skadestuer kan patienter reagere voldsomt, hvis de oplever smerte, frygt eller afmagt. Her er hurtig afstemning af forventninger og tydelig information afgørende. Personalet bør skabe ro ved at tage kontrol på en ikke-konfronterende måde og sikre, at patienten føler sig tryg i situationen.

6. Deeskalering i misbrugsbehandling

Borgere i behandling for misbrug kan have lav frustrationstærskel og reagere med impulsivitet. Her er det vigtigt at skabe tillid gennem rolig tilstedeværelse, anerkendende kommunikation og at undgå moralske eller belærende udsagn. Fokus bør ligge på at bevare relationen og håndtere situationen med respekt for borgerens livssituation.


Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med deeskalering i Trygt Miljø?

Når personalet mestrer deeskalering, skaber det ikke bare færre konflikter, men også et sundere arbejdsmiljø og en mere værdig hverdag for beboerne.


Hos TrygtMiljø er vi specialister i tryghedsskabende løsninger, og vores vikarer og vagter arbejder kun med anerkendte faglige metoder. Vi kan også hjælpe jer, uanset om I arbejder med demente, børn og unge, personer med handicap eller borgere i psykiatrien.


Har I brug for hjælp til at styrke jeres håndtering af konflikter og skabe ro i hverdagen?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Trygt Miljø hjælper