Low Arousal | Nedtrap udadreagerende adfærd

Nedtrap udadreagerende adfærd med Low Arousal

Low Arousal (LA) er en konfliktnedtrappende tilgang, der anvendes i det pædagogiske arbejde. Det er en anerkendt metode til at håndtere og deeskalere uhensigtsmæssig og udadreagerende adfærd.

Konfliktnedtrappende tilgang

Low Arousal bygger på et sæt etiske principper og et humanistisk menneskesyn. Udgangspunktet for tilgangen og metoderne inden for Low Arousal er, at mennesker reagerer på en bestemt måde, ofte med udadreagerende adfærd, hvis de mister kontrollen over sig selv og situationen.

For at afværge den uhensigtsmæssige adfærd skal den fagprofessionelle bevare roen og derigennem tilpasse sin kommunikation og pædagogik til den enkelte borger eller patient.

Mennesket kommer i første række

Low Arousal handler i høj grad om at have en solid forforståelse for borgeren og borgerens udfordringer. Kun sådan kan der tages hensyn til borgeren, og kun sådan er det muligt at lægge en plan for, hvordan den uhensigtsmæssige adfærd kan minimeres på bedst tænkelig vis.

Low Arousal-tilgangen ser mennesket som en helhed og tror på retten til selvbestemmelse og respektfuld behandling, uanset alder og funktionsniveau.

Forstå Low Arousal

På denne side kan du blive klogere på Low Arousal, dykke ned i tankegangen og se, hvordan Trygt Miljø anvender Low Arousal i det daglige arbejde.

Hvad er Low Arousal?

Low Arousals oprindelse

Low Arousal blev udviklet i 1980’erne og 1990’erne af den engelske psykolog og professor Andrew McDonnell. Grundlaget for den nye tilgang var, at McDonnell følte, at fagpersonalet på specialinstitutioner ofte blev undervist i metoder, der mindede mest om selvforsvar.

McDonnell udviklede derfor et forskningsbaseret system, der tog udgangspunkt i ikke-voldelige og konfliktnedtrappende metoder. I dag ses Low Arousal som et opgør med konsekvenspædagogikken.

Low Arousal i en dansk kontekst

På dansk oversættes Low Arousal som “rogivende pædagogik” og “ikke-konfronterende pædagogik”.

Low Arousal i Danmark er blevet videreudviklet og tilpasset danske forhold gennem to projekter i regi af Socialstyrelsen:

Læs Social- og Boligstyrelsens "Manual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud" her.

Hjælp til den fagprofessionelle

Low Arousal skal hjælpe en borger i affekt med at finde tilbage til sin normale mentale tilstand. Gennem adfærd kan der skabes rolige rammer, der er med at nedtrappe konflikter og uhensigtsmæssig adfærd.

Tilgangen skal øge den fagprofessionelles forståelse af ansvar, og med hjælp af et sæt principper fokuserer Low Arousal særligt på borgerinddragelse og medbestemmelse.

Det handler om at give selvkontrollen tilbage til borgeren. I Low Arousal har den fagprofessionelle ansvar for at opsætte krav og forventninger, som passer til borgerens evner. Det er vigtigt, at kravene er realistiske, således at det bliver en positiv oplevelse for borgeren, der oplever succes ved at enten at nå kravene eller leve op til forventningerne.

Når den fagprofessionelle anvender Low Arousal får den fagprofessionelle forståelse for selv at tage ansvar for borgerens trivsel og adfærd gennem sin egen adfærd. Det betyder, at ved at ændre egen adfærd, som fx valg af ord eller toneleje, kan adfærden hos den anden ændres.

“Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det”

Dette citat kommer fra den amerikansk børnepsykolog og forfatter, Dr. Ross W. Greene. Hertil tilføjer han også: “Og når de ikke kan, er det fordi, at de er forsinket i udviklingen af afgørende kognitive færdigheder”.

Dette passer meget godt til tankegangen i Low Arousal, der netop tror på, at mennesket gør det bedste med de evner, de har til rådighed.

Man bør derfor ikke lægge ansvaret over på borgeren for den pågældende konflikt eller problemadfærd. Har borgeren før mistet kontrollen over sig selv, er det den fagprofessionelles ansvar at lægge en plan, der kan hjælpe med at minimere risikoen for, at det vil ske igen. En plan kan fx udformes på baggrund af principper og med værktøjer fra Afstemt Pædagogik.

Det er derfor vigtigt at se hele mennesket og kigge på de pædagogiske metoder for at vurdere, om de passer til borgeren, eller om der er noget, der skal ændres.

Medarbejder fra TrygtMiljø og ung borger

Hvad er formålet med Low Arousal?

Først og fremmest skal borgeren hjælpes

I Low Arousal er der meget fokus på, hvordan den fagprofessionelle skal kigge på egne metoder, adfærd og håndtering af konfliktfyldte situationer. Men det betyder ikke, at fokus skal fjernes fra borgeren.

Tværtimod betyder det øgede fokus på den fagprofessionelles adfærd og kompetencer, at den fagprofessionelle bliver bedre til at kunne hjælpe andre.

I situationer, hvor verbal og fysisk adfærd kan være uforudsigelig, er det vigtigt at kunne bevare roen og overblikket. Sådan kan borgeren bedst hjælpes til at opnå selvkontrol og få medbestemmelse over situationen igen, hvorefter der igen kan skabes gode og trygge rammer for borgeren.

I Low Arousal er fagprofessionelle et spejl

Formålet med Low Arousal er at give den fagprofessionelle nødvendige og rette kompetencer til at kunne støtte borgeren i situationer, hvor der er behov for at ændre adfærd og for at undgå konfronterende og uhensigtsmæssige situationer.

Fordelen ved at anvende principper fra Low Arousal er, kommunikationen tilpasses den enkelte borger eller patient, således at uhensigtsmæssig udadreagerende adfærd kan undgås.

Low Arousal skal afhjælpe konflikter og anvendes ofte i tilgangen til mennesker, der er i affekt. Den fagprofessionelle får forståelse for, at der i konfliktsituationer kan og skal ændres adfærd for at komme ud af konflikten.

Hvordan anvendes Low Arousal i praksis?

Målgruppen for Low Arousal

Low Arousal kan anvendes hos flere forskellige målgrupper, hvor uhensigtsmæssig adfærd forekommer. Det kan være hos personer, der er udadreagerende fx personer med autisme eller udviklingshæmmede personer.

Særligt anvendes Low Arousal hos børn og unge med udadreagerende adfærd og inden for socialområdet. Tilgangen ses også anvendt i psykiatrien og på ældreområdet.

Fra teori til praksis

Det er essentielt at have en plan for, hvordan man håndterer konfliktfyldte situationer, og det er altid godt at have flere metoder i baghånden til at håndtere en situation.

I den danske kontekst ifm. low arousal er der ofte tale om tre faser:

Forebyggelse
Håndtering
Læring

Når respekt skaber ro

Ved at anvende principper fra Low Arousal arbejder den fagprofessionelle ud fra et aspekt af gensidig respekt. Det handler om at deeskalere konflikter og sørge for, at de ikke udvikler sig på en uhensigtsmæssig måde gennem øget fokus på, hvordan egen adfærd påvirker borgeren.

Den fagprofessionelle kan opstille flere muligheder for borgeren og derigennem inddrage borgeren, så der opnås en følelse af medbestemmelse og selvrespekt.

I arbejdet med Low Arousal skal den fagprofessionelle:

Skabe positive relationer til borgeren
Arbejde med selvrefleksion
Håndtere udfordrende adfærd med overskud og ro
Sætte realistiske krav og forventninger
Undgå straffende konsekvenser.

Fokus på nonverbal kommunikation som en del af Low Arousal-metoden

Størstedelen af kommunikationen mellem mennesker er nonverbal. Derfor er det vigtigt altid at være bevidst om, hvilke nonverbale signaler der bliver sendt af pædagogen, der står overfor en borger i høj arousal - og hvilke signaler der sendes tilbage fra borgeren.

Konkrete eksempler kan være, at medarbejderen holder fysisk afstand til borgeren, at man vælger at træde tilbage i stedet for frem mod borgeren, hvilket ellers kan virke truende. Andre eksempler er, at pædagogen undgår berøring og direkte øjenkontakt, og at stemmeføringen bliver holdt på et roligt, fattet niveau.

Alle mennesker er forskellige, og det er naturligvis ikke altid, at de samme tiltag virker på forskellige individer. Her gør et eksisterende kendskab til borgeren og gode evner til at aflæse kropssprog vigtige egenskaber, der lader pædagogen tilrette tilgangen løbende, så den har den bedst mulige effekt på borgeren.

Grundlæggende principper i Low Arousal

1. Ansvarsprincippet

Low Arousal-metoden sætter spørgsmålstegn ved de professionelles antagelser om, hvordan udfordrende adfærd håndteres. Der er altid en grundlæggende tanke om, at borgeren gør sit bedste. Der arbejdes med kravtilpasning og affektsmitte, hvor det er den professionelle, der har ansvaret.

Borgerens udfordrende adfærd ses som en reaktion og kommunikationsform, der fortæller medarbejderne, at det ikke er muligt for borgeren at håndtere den aktuelle situation.

Denne grundlæggende tilgang bygger på mentalisering og anerkendelse og har en langt større positiv effekt, samtidig med at metoderne styrker relationen, tilliden og borgerens selvværd.

2. Kontrolprincippet

Krav og forventninger til borgeren skal tilpasses for at reducere risikoen for konflikt. Borgeren skal have kontrol over sig selv for at kunne samarbejde med andre.

Den professionelle skal her hjælpe borgeren til at bevare selvkontrollen, fx ved at undgå at stille krav til borgeren, som hun eller han ikke forstår eller kan håndtere. Krav skal tilpasses borgerens funktionsniveau og stilles på en måde, som gør, at borgeren føler sig tryg og forstår og på den måde undgår at havne i kaos.

Mennesker forsøger på forskelligvis at mestre livet og de forhindringer der må være. det er strategier man tyr til i situationer der er svære. Det er dog ikke altid disse er hensigtsmæssige og kan opleves som provokationer, flugt, manglende samarbejdsvillighed eller som udadreagerende adfærd.

I pædagogisk arbejde er det vigtigt at have opmærksomhed på disse mestringsstrategier, da det ofte er dem, vi som professionelle reagerer på. Dog er det vigtigt at man her reagerer med refleksion, så tilliden i relationen forbliver intakt.

3. Princippet om affektsmitte

Mennesker smitter hinanden med følelser og stemningen, derfor kræver arousal og affektsmitte bevidsthed hos den fagprofessionelle. Tanken er at alle mennesker, ‘smitter’ hinanden med følelser. Dette skyldes vores spejlneuroner, der gør at vi spejler hinandens bevægelser og muskelspændinger.

Mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er ikke i samme grad i stand til at reflektere over, hvem der oprindeligt havde følelserne. Og det kan ofte betyde, at de i langt højere grad end andre overtager andres følelser.

Når personalet i en situation med kaos og konflikter formår at udstråle ro, både med sit kropssprog og i sin verbale kommunikation kan roen påvirke borgeren, så denne opnår at føle mere ro – omvendt kan en professionel medarbejder der udadtil virker stresset, og som selv mister kontrollen, få en situation til at eskalere, idet borgeren overtager den professionelles følelser og handler herefter.

Bliv endnu klogere på Low Arousal

Low Arousal er et meget veldokumentere emne, som anvendes af forskellige institutioner.

Er du interesseret i at læse mere om Low Arousal, kan du læse mere på Socialstyrelsens hjemmeside eller hos Specialområde Børn og Unge.

Low Arousal hos Trygt Miljø

I Trygt Miljø er alle vores tryghedsmedarbejdere trænet i Low Arousal pædagogikken. Det er de fordi vi tror på, at de mennesker vi hjælper, skal ses som hele mennesker. Det gælder uanset alder eller funktionsevner.

Vi kan både tage over i konfliktfyldte situationer, men også assistere det fagprofessionelle personale ved at anvende metoderne fra Low Arousal.

Med Low Arousal in mente tager vi udgangspunkt i den pågældende borger eller patient og skaber tryghed ved at tilpasse kommunikation til borgeren.

Vi er trænet i at regulere eget og pågældendes affekt niveau og kan derved deeskalere eller afværge uhensigtsmæssige konflikter.

Tryghedsskabende medarbejder snakker med kollega

Få hjælp af Trygt Miljø med det samme

Konflikthåndtering, deeskalering og forebyggelse af konflikter er vores speciale, og vi er altid klar til at hjælpe og assistere.

Har I brug for hjælp til at håndtere situationer med uhensigtsmæssig adfærd? Vi kan assistere med pædagogiske skærmere, vikarer eller tryghedsmedarbejdere.

I Trygt Miljø anvender vi forskellige anderkendte faglige metoder til at udføre vores arbejde bedst muligt. Læs mere om de metoder, som gør at vi kan sikre trygge rammer hos borgere og patienter.

Vi hjælper inden for områder i det private og offentlige fx i psykiatriområdet, på demensområde og socialområder samt hos børn og unge.

Kontakt og få hjælp til håndtering af konflikter

Få hjælp til konflikthåndtering med Low Arousal