Miljøterapi: Dynamiske og støttende omgivelser

Hos TrygtMiljø prioriterer vi at skabe dynamiske og støttende omgivelser gennem vores tilgang til miljøterapi. Vores dedikerede team er dybt engageret i at tilpasse vores metoder specifikt til hver enkelt borgers unikke behov. Dette gør vi ved omhyggeligt at integrere fem nøgleprocesser i vores miljøterapeutiske praksis:


    • Beskyttelse: Vi sikrer et trygt miljø, der beskytter borgeren mod ydre og indre stressfaktorer.
    • Støtte: Vi tilbyder konstant støtte og vejledning, der styrker borgerens selvstændighed og selvtillid.
    • Struktur: Ved at indføre en klar og forudsigelig struktur hjælper vi med at skabe et overskueligt dagligdagsmiljø.
    • Engagement: Vores mål er at fremme borgerens aktive deltagelse i deres egen udvikling og rehabilitering.
    • Validering: Vi anerkender og bekræfter borgerens følelser og oplevelser som et vigtigt skridt i terapien.


Når vores pædagogiske vikarer skal hjælpe med at løse en opgave, er vores erfaring, at jeres behov primært drejer sig om de tre første processer – beskyttelse, støtte og struktur. Dette skyldes, at et sårbart menneske ofte har større behov for, at vi retter vores opmærksomhed mod netop disse svære processer for at fremme en positiv personlig udvikling.

Ung mand i miljøterapi hos pædagogisk vagt fra TrygtMiljø

Hvad er miljøterapi? En helhedsorienteret behandlingsform

Miljøterapi er mere end bare en behandlingsmetode; det er en integreret del af hverdagen, som hjælper folk af alle aldre - fra børn til voksne - til at navigere gennem livets udfordringer. Denne terapiform tager højde for alt lige fra de fysiske og sociale aspekter af vores omgivelser til de mere bredtfavnende organisatoriske, psykologiske og kulturelle faktorer. Ved at tilpasse sig den enkeltes behov arbejder miljøterapi for at skabe positive ændringer i forskelligartede livssituationer.


Det unikke ved miljøterapi er, at den ikke ses som et enkeltstående behandlingstilbud, men snarere som en helhedsorienteret indsats, der omfavner alle de miljøfaktorer, vi bevæger os i. Denne tilgang muliggør et nært og styrket samarbejde mellem den enkelte og personalet, hvor der er fokus på at udvikle praktiske og sociale kompetencer gennem daglige aktiviteter.


En af de største fordele ved miljøterapi er, at den tillader den enkelte at forblive i sit kendte miljø. Dette betyder, at støtte og behandling foregår i trygge rammer, hvilket sikrer, at den daglige rytme og rutiner kan fortsætte uforstyrret. 

Det skaber en unik mulighed for at integrere terapeutiske processer i den enkeltes liv på en naturlig og støttende måde.


Behandlingen sker både på opholdsstedet eller bostedet og i samspil med det bredere samfund, hvilket forbereder den enkelte på at tage skridt videre ud i livet med fornyet styrke og selvtillid. Dette gør miljøterapi til en dynamisk og helhedsorienteret tilgang til terapi, der er tilpasset til den moderne tids krav og udfordringer.


Denne form for terapi understreger vigtigheden af at skabe et støttende og helende miljø, hvor hver person kan trives og udvikle sig. Ved at holde fast i det velkendte, samtidig med at der arbejdes målrettet på udvikling og forbedring, står miljøterapi som en kraftfuld allieret i den personlige vækstproces.


Hvad er formålet med miljøterapi?

Støtte, vejledning og inklusion

Kernen i miljøterapi er at sikre, at borgeren ikke føler sig isoleret fra det omgivende samfund - hverken i korte eller længere perioder. Det er afgørende, at hver enkelt borger modtager den støtte og vejledning, der er nødvendig for at føle sig inkluderet og værdsat i fællesskabet. Vores mål er at fremme en følelse af tilhørighed og samhørighed, som styrker individets sociale netværk og relationer.


Målet er også, at jeres egne medarbejdere opnår mulighed for at træne de almindelige dagligdags aktiviteter, som er nødvendige og meningsfulde for borgeren. Vi lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø, der er både trygt og sikkert for jeres medarbejdere, så de kan yde deres bedste og på en faglig forsvarlig måde støtte op omkring de mange aspekter af dagligdagen. Dette spænder fra at dele måltider i et positivt og inkluderende miljø, til at arrangere gåture og andre sociale aktiviteter, der fremmer samvær og positiv interaktion.


Ved at fokusere på inklusion og personlig udvikling gennem daglige aktiviteter, arbejder vi målrettet mod at styrke båndene mellem individet og det bredere samfund. Miljøterapi handler om mere end bare terapeutisk intervention; det handler om at bygge broer, skabe meningsfulde forbindelser og fremme et sundere, mere integreret samfund.

Skærmer fra TrygtMiljø der fortæller om miljøterapi

Sådan bruger vi miljøterapi

Miljøterapi er en terapiform, der fokuserer på at arbejde med problemer, der opstår i hverdagslivet, både hjemme og i offentligheden. I miljøterapi er det vigtigt at inddrage erfaringer fra alle omkring den anbragte for at se helheden.

Vi vægter den enkeltes historie højt, da den hjælper os med at forme en behandling, der er lige præcis tilpasset barnet, den unge eller voksne. Ved at se individets omgivelser som en helhed, udfolder vi essensen af, hvad miljøterapi står for.


De miljøterapeutiske principper er noget, vores pædagogiske medarbejdere altid har fokus på i deres arbejde. Dette tillader os at træde til og gøre en forskel, når en borger for eksempel skaber uro eller føler sig utryg i de fællesområder, de færdes i på bostedet eller bofællesskabet.

Miljøterapi er utroligt fleksibelt og kan anvendes i en lang række af situationer og omgivelser. Det kan være alt fra at navigere i dagligdagens gøremål på offentlige steder, såsom indkøb i supermarkedet, besøg på biblioteket eller jobcentret, til fysiske aktiviteter som gåture eller træning i fitnesscenteret.


Vores pædagogiske medarbejdere er klar til at yde støtte, skabe ro og sikkerhed - ikke kun for borgeren men også for det faste personale og andre i miljøet. Med vores tilgang er miljøterapi ikke begrænset til et specifikt tidspunkt eller sted; vi er fleksible og kan tilpasse os borgernes behov, både på deres bosted og i det bredere samfund. På den måde bidrager vi til at skabe et trygt og støttende miljø for alle ved hjælp af miljøterapi. Sådan kan vi hjælpe med at gøre en reel forskel i borgerens liv.


Hvad er miljøterapi med børn og unge?

En behandlingsmetode, der gavner omsorgssvigtede børn og unge

Miljøterapi er en behandlingsmetode, der også er til stor gavn for børn og unge. Tilgangen i miljøterapi tager udgangspunkt i barnets eller den unges verdensbillede. Det er en pædagogisk tilgang, som vores pædagogisk uddannede medarbejdere bruger til at beskytte og hjælpe børn og unge.


En målrettet indsats med miljøterapi for børn og unge skaber sammenhæng for patienterne. For patienterne hjælper miljøterapi med udvikling i en positiv retning. Flere oplever en ændring i reaktionsmønstre, hvilket bl.a. har vist sig ved større åbenhed og imødekommenhed. De føler, at de er bedre til at tage kontakt og prioritere det sociale samvær. De oplever desuden at have færre fordomme (DSR).

Sikkerhedsmedarbejder fra TrygtMiljø og barn

Sådan hjælper miljøterapi unge med problemer

Et handlingsorienteret redskab

Når vi arbejder miljøterapeutisk med unge, handler det i høj grad om at hjælpe dem med at være i det miljø, de befinder sig i. Det kan for mange unge, der har oplevet omsorgssvigt, være svært at omgås andre mennesker, handle i supermarkeder eller besøge jobcentret.


Vores pædagogiske skærmere hjælper unge med at håndtere og være i de svære situationer. Det gør vi ved at beskytte dem, så de ikke føler mangel på selvkontrol eller afmagt. Og vi gør det ved at skabe en struktur og støtte dem, så de oplever mindre belastning og mere tryghed. Tilsammen giver det en følelse af sikkerhed og øger den unges selvtillid. Vi ser på hele den unges verdensbillede og omkringliggende miljø for at få bedre indblik i den unges problemer, hvilket gør at vi bedre kan hjælpe og støtte den unge. 


I miljøterapien skaber vi mulighed for succesoplevelser for den unge, så han eller hun på sigt får mulighed for selv at stå på egne ben.

Skærmer fra TrygtMiljø hjælper ung med miljøterapi

Miljøterapi i psykiatrien

Almen praksis på mange psykiatriske bosteder og institutioner

Miljøterapi er en integreret del af rigtig mange afdelinger inden for psykiatrien. Behandlingsformen bliver fx brugt på socialpsykiatriske institutioner, i psykiatriske bofællesskaber og på næsten alle psykiatriske afdelinger i Danmark.


I miljøterapi indretter personalet dagligdagens aktiviteter, så de støtter patienterne bedst muligt i at klare sig selv og være i selskab med andre mennesker. Det indebærer ofte faste kontaktpersoner, som kan hjælpe, når patienten har behov for det. TrygtMiljøs tryghedsmedarbejdere er specialister i denne metode og vant til at hjælpe patienter i psykiatrien.


I samarbejde med jeres personale træner vi patienter og borgere i dagligdagens gøremål, og vi bestræber os på, at I får en fast person, der indgår i jeres vagtplan. På den måde bliver relationen mellem borger og tryghedsmedarbejder bedre, og overgangen til et selvstændigt liv bliver lettere, så de psykiatriske patienter er klar til den virkelighed, der venter dem, når de ikke længere er indlagt.


Læs mere om, hvordan vi hjælper i psykiatrien

Patient i psykiatrien, der får miljøterapi

Hvad er jeg-støtte og spejling?

Et greb inden for miljøterapi

Spejling og en jeg-støttende pædagogik er en vigtig del af miljøterapien. 


Når man bruger jeg-støtte, vejleder man borgeren helt tæt på. Støttepersonen hjælper her borgeren gennem et handlingsforløb, hvor man støtter ham/hende og vejleder i forskellig grad alt efter, hvor meget han/hun har behov for hjælp.


Det handler om at give borgeren en følelse af succes, hvorfor støttepersonen også skal påtage sig ansvaret for, at det lykkes i tilfælde af, at det skulle mislykkes. Herefter støtter den støttepersonen endnu mere.


Spejling handler om at finde mening i den unges adfærd. Som støtteperson skal man være anerkendende, nysgerrig og åben, når man indgår i en relation med borgeren. Det er borgeren, der er i centrum, og som støtteperson skal man sørge for ikke at antyde eller formode, når man spørger. Støttepersonens tanker er irrelevante, og fokus er på borgeren. I spejlingen skal man forsøge at forstå den unges tanker og følelser uden at formode eller have meninger og idéer på forhånd.