Ring til os:7174 9797

Miljøterapi

Medarbejderne hos TrygtMiljø har fokus på at arbejde i dynamiske omgivelser, når vi arbejder med miljøterapi.

Derfor er vores udgangspunkt altid borgerens behov i det miljøterapeutiske arbejde ud fra fem forskellige vigtige processer:

Beskyttelse
Støtte
Struktur
Engagement
Validering

Når vores medarbejder fra TrygtMiljø skal hjælpe med at løse en opgave, er vores erfaring, at jeres behov primært drejer sig om de tre første processer – beskyttelse, støtte og struktur.

Dette skyldes, at et sårbart menneske ofte har større behov for, at vi retter vores opmærksomhed mod netop disse svære processer.

Ung fyr i miljøterapi hos pædagogisk vagt fra TrygtMiljø

Hvad er miljøterapi?

Miljøterapi er en effektiv behandlingsmetode, der tager form af en løbende proces og er dybt integreret i hverdagens rytme. Denne terapiform fokuserer på både de sociale og fysiske aspekter af miljøet, herunder organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger, og er skræddersyet til at hjælpe børn, unge og voksne, der står over for forskellige udfordringer i forskellige livssituationer.

Miljøterapi opfattes ikke som et isoleret behandlingskoncept, men som et samlet system, der sammentænker alle miljøfaktorer. Dette skaber et trygt miljø, hvor borgeren kan opleve et stærkere samarbejde med personalet, der understøtter borgerens udfoldelse af praktiske og sociale færdigheder gennem forskellige aktiviteter.

Fordelen ved miljøterapi er dens evne til at tillade borgeren at fortsætte sin hverdag og daglige rutiner. Ved at tilbyde støtte i det vante miljø, er borgeren i stand til at opleve behandling og støtte uden at blive fjernet fra deres kendte rammer.

Behandlingen i miljøterapi finder sted både i det nære miljø, såsom borgerens bosted eller opholdssted, og i det omkringliggende samfund, som den unge eller voksne på sigt bevæger sig ud i. Dette gør miljøterapi til en dynamisk og helhedsorienteret tilgang til terapi, der er tilpasset til den moderne tids krav og udfordringer.

Hvad er formålet med miljøterapi?

Støtte og vejledning

Et vigtigt formål er, at borgeren ikke oplever at blive isoleret fra fællesskabet i hverken kortere eller længere perioder. I stedet skal borgeren have den nødvendige støtte og vejledning.

Målet er også, at jeres egne medarbejdere opnår mulighed for at træne de almindelige dagligdags aktiviteter, som er nødvendige og meningsfulde for borgeren.

Jeres medarbejdere skal kunne arbejde i trygge og sikre omgivelser og derigennem opnå mulighed for fagligt at støtte op omkring dagligdagens forskellige sociale sammenspil, uanset om det fx er måltider i fællesmiljø, gåture eller sociale aktiviteter og interaktioner.

Skærmer fra TrygtMiljø der fortæller om miljøterapi

Sådan bruger vi miljøterapi

Miljøterapi er en terapiform, der fokuserer på at arbejde med problemer, der opstår i hverdagslivet, både hjemme og i offentligheden. I miljøterapi er det vigtigt at inddrage erfaringer fra alle omkring den anbragte for at se helheden. Den enkeltes egen fortælling anses for at være værdifuld, og på den måde kan behandlingen skræddersys til det enkelte individ. Ved at anskue barnet, den unge eller voksnes miljø som en samlet helhed, fremhæver vi essensen i miljøterapien.

Dette er noget, vores pædagogiske medarbejdere altid har fokus på i deres arbejde med miljøterapi. Vi kan derfor hjælpe og gøre en reel forskel, når en borger skaber uhensigtsmæssig opmærksomhed, uro eller utryghed i fællesarealerne på deres bosted.

Vores miljøterapi kan implementeres i mange forskellige situationer og miljøer, såsom når borgeren skal håndtere daglige gøremål i offentlige omgivelser, eksempelvis supermarkeder eller offentlige institutioner som biblioteker og jobcentre.

Vores pædagogiske medarbejdere kan også tilbyde miljøterapi, når borgeren har behov for at være fysisk aktiv, som ved daglige gåture eller træningscenterbesøg. TrygtMiljøs medarbejdere er altid til stede for at skabe ro, tryghed og sikkerhed for borgeren, personalet og andre i omgivelserne. Med denne tilgang kan vi tilbyde miljøterapi på forskellige tidspunkter af døgnet og i forskellige miljøer, både på bostedet og i det omkringliggende samfund. På denne måde bidrager vi til at skabe et trygt og understøttende miljø for vores borgere gennem miljøterapi."

Hvad er miljøterapi med børn og unge?

En behandlingsmetode, der gavner omsorgssvigtede børn og unge

Miljøterapi er en behandlingsmetode, der også er til stor gavn for børn og unge. Tilgangen i miljøterapi tager udgangspunkt i barnets eller den unges verdensbillede. Det er en pædagogisk tilgang, som vores pædagogisk uddannede medarbejdere bruger til at beskytte og hjælpe børn og unge.

En målrettet indsats med miljøterapi for børn og unge skaber sammenhæng for patienterne. For patienterne hjælper miljøterapi med udvikling i en positiv retning. Flere oplever en ændring i reaktionsmønstre, hvilket bl.a. har vist sig ved større åbenhed og imødekommenhed. De føler, at de er bedre til at tage kontakt og prioritere det sociale samvær. De oplever desuden at have færre fordomme (DSR).

Sikkerhedsmedarbejder fra TrygtMiljø og barn

Sådan hjælper miljøterapi unge med problemer

Et handlingsorienteret redskab

Når vi arbejder miljøterapeutisk med unge, handler det i høj grad om at hjælpe dem med at være i det miljø, de befinder sig i. Det kan for mange unge, der har oplevet omsorgssvigt, være svært at omgås andre mennesker, handle i supermarkeder eller besøge jobcentret.

Vores pædagogiske skærmere hjælper unge med at håndtere og være i de svære situationer. Det gør vi ved at beskytte dem, så de ikke føler mangel på selvkontrol eller afmagt. Og vi gør det ved at skabe en struktur og støtte dem, så de oplever mindre belastning og mere tryghed. Tilsammen giver det en følelse af sikkerhed og øger den unges selvtillid. Vi ser på hele den unges verdensbillede og omkringliggende miljø for at få bedre indblik i den unges problemer, hvilket gør at vi bedre kan hjælpe og støtte den unge.

I miljøterapien skaber vi mulighed for succesoplevelser for den unge, så han eller hun på sigt får mulighed for selv at stå på egne ben.

Skærmer fra TrygtMiljø hjælper ung med miljøterapi

Miljøterapi i psykiatrien

Almen praksis på mange psykiatriske bosteder og institutioner

Miljøterapi er en integreret del af rigtig mange afdelinger inden for psykiatrien. Behandlingsformen bliver fx brugt på socialpsykiatriske institutioner, i psykiatriske bofællesskaber og på næsten alle psykiatriske afdelinger i Danmark.

I miljøterapi indretter personalet dagligdagens aktiviteter, så de støtter patienterne bedst muligt i at klare sig selv og være i selskab med andre mennesker. Det indebærer ofte faste kontaktpersoner, som kan hjælpe, når patienten har behov for det. TrygtMiljøs tryghedsmedarbejdere er specialister i denne metode og vant til at hjælpe patienter i psykiatrien.

I samarbejde med jeres personale træner vi patienter og borgere i dagligdagens gøremål, og vi bestræber os på, at I får en fast person, der indgår i jeres vagtplan. På den måde bliver relationen mellem borger og tryghedsmedarbejder bedre, og overgangen til et selvstændigt liv bliver lettere, så de psykiatriske patienter er klar til den virkelighed, der venter dem, når de ikke længere er indlagt.

Læs mere om, hvordan vi hjælper i psykiatrien

Patient i psykiatrien, der får miljøterapi

Hvad er jeg-støtte og spejling?

Et greb inden for miljøterapi

Spejling og en jeg-støttende pædagogik er en vigtig del af miljøterapien.

Når man bruger jeg-støtte, vejleder man borgeren helt tæt på. Støttepersonen hjælper her borgeren gennem et handlingsforløb, hvor man støtter ham/hende og vejleder i forskellig grad alt efter, hvor meget han/hun har behov for hjælp.

Det handler om at give borgeren en følelse af succes, hvorfor støttepersonen også skal påtage sig ansvaret for, at det lykkes i tilfælde af, at det skulle mislykkes. Herefter støtter den støttepersonen endnu mere.

Spejling handler om at finde mening i den unges adfærd. Som støtteperson skal man være anerkendende, nysgerrig og åben, når man indgår i en relation med borgeren. Det er borgeren, der er i centrum, og som støtteperson skal man sørge for ikke at antyde eller formode, når man spørger. Støttepersonens tanker er irrelevante, og fokus er på borgeren. I spejlingen skal man forsøge at forstå den unges tanker og følelser uden at formode eller have meninger og idéer på forhånd.